Kunde- og forbrugerforhold

Kontakten med kunderne er omdrejningspunktet i Topdanmarks daglige arbejde, og vi har høje ambitioner i forhold til kundeservice. Vores mål er, at alle kunder skal føle sig godt hjulpet. I samtlige kontaktpunkter prøver vi at tænke udefra og ind. Det betyder, at vores medarbejdere har fokus på kundens behov for information og service, uanset hvilken situation, det drejer sig om. 

Kerneforretningen bidrager til social og økonomisk tryghed

Topdanmarks fokus på kundeoplevelsen er centralt i CSR-sammenhæng, fordi vores produkter og service bidrager til kundens økonomiske og sociale tryghed. Gennem vores forretning bidrager vi derfor også positivt til social og økonomisk stabilitet i det danske samfund.  

Vi har et stort ansvar

Vores kerneforretning giver os et stort ansvar – og det tager vi meget alvorligt. Vi er samtidig opmærksomme på de væsentligste risici, som er forbundet med vores forretning:

  • Forkert rådgivning om produkter
  • Uklarhed om vilkår
  • Fejl i skadebehandling og håndtering af persondata

For at minimere disse risici og øge værdien for kunden arbejder vi løbende på at udvikle og forbedre vores kundeservice – bl.a. ved at gøre informationen om vores produkter lettere at forstå, ved at sikre en dækning, der følger med kundens ønsker, behov og risiko, ved at sikre en fair og god skadehandling samt ved at give kunden nem adgang til en fair klageproces. 

Klar målsætning: Vi ønsker tilfredse kunder

Topdanmark evaluerer løbende, om vores arbejde med kundetilfredshed udvikler sig tilfredsstillende. Det sker fx gennem mere end 30.000 telefoniske kundebesvarelser om året foruden systematisk kundeundersøgelse på mail og sms. Og vi har klare målsætninger for kundetilfredshed – vi stræber efter:  

I interne kundemålinger

  • En stigning i antallet af ambassadører, dvs. kunder, der er så tilfredse med Topdanmark, at de har lyst til at anbefale os til andre

I eksterne målinger 

  • En stigning i den årlige EPSI-måling*
  • En placering blandt de tre bedste selskaber i Aalund-måling på parameteret ’tilfredshed’*

*EPSI- og Aalund-målingerne er eksterne, uafhængige undersøgelser af kundernes tilfredshed med henholdsvis Topdanmark og Topdanmark Livsforsikring. Resultaterne bliver fulgt tæt med henblik på at lære og forbedre vores service. 

CSR-rapport 2016
Topdanmark udgiver en CSR rapport, der beskriver indsatser og resultater
Læs her