Tophistorier og data 2012

Året har budt på mange CSR-aktivteter. Her kan du læse en kort introduktion til tre væsentlige aktiviteter: 

  • Nordens største solcelleanlæg 
  • TopGård – Danmarks sikreste landbrug? 
  • Mangfoldighed - kvinder i ledelse 

Vi tog Nordens største solcelleanlæg i brug 

Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard indviede fredag den 17. august 2012 Nordens største solcelleanlæg, der er etableret på taget af Topdanmarks hovedkontor. Omkring 100 gæster deltog i arrangementet. 

Anlægget består af 3.042 solcellepaneler, der fylder over 5.000 kvadratmeter. På årsbasis forventer vi, at anlægget leverer ca. 15 % af det samlede strømforbrug på vores hovedkontor og vil ligeledes nedbringe omkostningerne til strøm med 15 %. Anlægget er dermed en god business case. Miljømæssigt vil anlægget bidrage med en reduktion af CO2-udledning på ca. 600 tons om året. 

Topdanmark har vist vejen
Lars Løkke Rasmussen, formand for Global Green Growth Institute og Venstre-formand, sagde bl.a. i sin tale ved indvielsen af solcelleanlægget 17. august 2012:

”Topdanmark har vist vejen og skabt det gode eksempel, som jeg håber mange andre virksomheder vil følge. Det er eksempler som dette, der skal drive den grønne omstilling, for der findes ingen enkle snuptag. Hvis ingen griber bolden, når vi ingen vegne. Derfor er det vigtigt, at en stor virksomhed som Topdanmark går forrest.”

TopGård forebygger skader i landbruget

Den første TopGård blev indviet i september. Det er en gård ved Skive, som har fået installeret en lang række skadeforebyggende tiltag. TopGård skal blandt andet bruges til at uddanne Topdanmarks assurandører, så de endnu bedre kan rådgive landbrugskunder i skadeforebyggelse. Et sikkert landbrug kan være medvirkende til, at der bliver færre skader. Det er til fordel for både landmanden, for os som forsikringsselskab, for miljøet og samfundet som helhed.

Læs mere om TopGård og forebyggelseskonceptet Sikkert Landbrug.  

Fokus på kvinder i ledelse

Topdanmark ønsker mangfoldighed – også på topledelsesniveau. Vi har set, at der er langt flere mænd end kvinder på de ledende poster i vores virksomhed. Derfor har vi arbejdet med en lang række initiativer, som skal fremme kvinders lyst og motivation til at gå videre med topledelsesposter. 

Kontakt vores CSR-ansvarlige
Har du spørgsmål eller kommentarer til Topdanmarks CSR-ansvarlige?
Kontakt Pernille Fogh Christensen
Tlf.: 44 74 40 89
E-mail: pfi@(if you can see this please update your browser)topdanmark.dk