Virksomhedskultur

Topdanmarks medarbejdere spiller en afgørende rolle for, at kunderne oplever den bedste service i alle situationer. Vi arbejder målrettet på,at vores medarbejdere er fagligt kompetente, føler sig motiverede til at yde deres bedste, og at de oplever, at samarbejdet med ledelsen er kendetegnet ved gensidig tillid.

Vores mål for Topdanmark som arbejdsplads er: 

  • At være en dynamisk virksomhed, hvor der er plads til og mulighed for personlig og faglig udvikling
  • At vi skaber forretningsmæssig udvikling gennem et målrettet fokus på vores medarbejderes kompetenceudvikling. Det skal ske gennem en virksomhedskultur, hvor vi viser vores medarbejdere tillid.
  • At vi evner at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere


Sådan arbejder vi med at nå vores mål

Hos Topdanmark lægger vi vægt på at have en tæt dialog mellem direktionen og medarbejderne. Det sker bl.a. gennem et samarbejdsudvalg med repræsentanter fra tre faglige organisationer og Topdanmarks direktion. Udvalget har til opgave at behandle og diskutere arbejdsmæssige og organisatoriske problemstillinger og i fællesskab finde løsninger. 

Derudover har vi relevante HR-politikker og konkrete indsatser og programmer, som bl.a. vedrører: 

  • Udvikling af medarbejdere 
  • Medarbejderengagement og arbejdsglæde 
  • Sundhed i hverdagen 

Du kan læse meget mere om medarbejder-aktiviteter under afsnittet Vores Arbejdsplads her på hjemmesiden eller i CSR-rapport 2016.

CSR-rapport 2016
Topdanmark udgiver en CSR rapport, der beskriver indsatser og resultater
Læs her