Lovgivning

Topdanmark Koncernen er en dansk, finansiel koncern, hvis moderselskab, Topdanmark A/S, er et aktieselskab noteret på den nordiske fondsbørs, Nasdaq Copenhagen.

Som følge heraf, er Topdanmark Koncernen, ud over de selskabs- og børsretlige regler, underlagt bestemmelserne i Lov om Finansiel Virksomhed med tilhørende bekendtgørelser og andre forskrifter.

Den selskabsretlige lovgivning indeholder bl.a. regler om selskabsorganer, beslutningsstruktur og kompetencefordeling. Se nærmere herom under Generalforsamling, Bestyrelse og Direktion.

Den børsretlige lovgivning indeholder bl.a. regler om oplysningsforpligtelser, forbud mod insiderhandel og forbud mod kursmanipulation. På Nasdaq Copenhagens hjemmeside findes alle relevante regler.

Den finansielle lovgivning indeholder bl.a. regler om ejerforhold, ledelse, solvens, regnskab og tilsyn. På Finanstilsynets hjemmeside findes Lov om Finansiel Virksomhed for yderligere information.