CSR - Lige nu

Topdanmark samarbejder med bæredygtige brands

Som det første forsikringsselskab har vi indgået samarbejde med seks bæredygtige brands: 

  • Social Foodies: chokolade, nødder, is og kaffe
  • VIGGA: abonnementsordning til børne- og graviditetstøj i økologisk bomuld
  • Genbyg: genbrugsmaterialer, fx døre og vinduer, og mindre brugsgenstande, fx hylder og bakker, fremstillet af genbrugsmaterialer
  • Fuhr Home: møbler, decor og tasker fremstillet af genbrugsmaterialer
  • Suztain: bl.a. produkter til personlig pleje og rengøring 
  • Blindes Arbejde: bl.a. håndlavede børster, kurve og tekstiler 

Samarbejdet betyder, at personer, som har haft en skade, kan vælge at bruge deres erstatningsbeløb på gavekort med rabat hos disse forhandlere. Den samme rabatmulighed gælder for vores medarbejdere. 

Frugtbart samarbejde

De nye aftaler med bæredygtige leverandører er kommet i stand i et samarbejde mellem vores indkøbsafdeling og CSR. 

”Topdanmark har allerede mange og gode CSR-initiativer, men med dette projekt har ambitionen været at integrere bæredygtighed direkte ind i vores indkøb. Vi har foreløbig udvalgt seks forhandlere, som har en stærk bæredygtig profil og spænende varer. Vi ser frem til, at det både kan være til glæde for medarbejdere og kunder og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet, ”fortæller Stefan Gravang, Topdanmarks skade- og indkøbschef

Topdanmark smed tøjet til fordel for Røde Kors

Topdanmarks medarbejdere har igen i år været engagerede i den landsdækkende Smid Tøjet-kampagnen, som afholdes af Røde Kors i samarbejde med bl.a. TV2 og Bestsellers. Det fremgår tydeligt at det endelige resultat, som var på 1,5 tons indsamlet tøj. Dermed fik Topdanmark en flot tredjeplads blandt 400 virksomheder, der har deltaget i kampagnen. Det var tredje gang, Topdanmark deltog i indsamlingen.

Opdateret: 8. august 2017    

CSR-rapport 2016
Topdanmark udgiver en CSR rapport, der beskriver indsatser og resultater
Læs her
Kontakt vores CSR-ansvarlige
Har du spørgsmål eller kommentarer til Topdanmarks CSR-ansvarlige?
Kontakt Pernille Fogh Christensen
Tlf.: 44 74 40 89
E-mail: pfi@(if you can see this please update your browser)topdanmark.dk