En arbejdsplads, der er mere dig!

Som medarbejder i Topdanmark får du en sjovere arbejdsdag, et sundere arbejdsliv og en modigere arbejdsplads. Vi er hele Danmarks forsikringsselskab og et fællesskab, hvor du også kan være dig selv. Vi er ikke bare modigere, sjovere og sundere i Topdanmark. Vi er mere dig!

Se vores ledige stillinger

En sjovere arbejdsdag

Som medarbejder i Topdanmark kan du hver morgen glæde dig til en sjovere arbejdsdag, hvor du kan være dig selv. Her får du energi til at skabe bedre resultater med større muligheder for udvikling, humor, ansvar og glade kunder.

Højt til loftet og udviklingsmuligheder

Det er sjovere at gå på arbejde, når du udvikler dig og er med til at levere bedre løsninger. Som medarbejder i Topdanmark møder du engagerede og dygtige kolleger, der sætter fælles faglighed højt, når I samarbejder på tværs og finder nye løsninger til gavn for vores kunder.

Udover internt samarbejde og jobrotation kan kurser, konferencer og relevant uddannelse også styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Der er nemlig højt til loftet hos os, men kort vej fra den enkelte medarbejder til topledelsen. Her er der altid plads til et godt grin, og vores direktører går ikke af vejen for at gå forrest med et uhøjtideligt indslag. Det er en af grundene til, at vores årlige regnskabsfremlæggelse er lidt af et tilløbsstykke.

 

Ansvar til at tage ansvar

Det giver også en sjovere arbejdsdag, når du har mandat og råderum til at løse dine opgaver og får opbakning til det.

I Topdanmark får du lov til at tage ansvar af ledere, der stoler på din faglighed og professionalisme. Og du får en topledelse, som lægger mærke til dem, der leverer.

 

Fra kulturforening til fredagsbar

Hos os bliver du hurtigt en del af fællesskabet og det sociale liv, der omfatter alt fra sports-og kulturforeninger til vores legendariske fester og bankoaftener.

Vi glæder os alle til at byde dig velkommen. Lige fra dine nærmeste kolleger til den øverste ledelse, som du hurtigt kommer til at møde.

Læs mere om dine forhold som medarbejder hos Topdanmark.




Et sundere arbejdsliv

Som medarbejder i Topdanmark får du mange muligheder for et sundere arbejdsliv, hvor der er plads til mere af dig. Hele mennesker gør ikke noget halvt, og vores fokus på sundhed, lige fra det nære og til det større, giver dig energi til at præstere bedre. 

Det er sundere at gå på job, når du kan være den bedste udgave af dig selv, og når vi tager hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. 

 

Sammenhold og fælles mål

I Topdanmark vægter vi sammenhold og teamwork, fordi vi ved, at summen af vores forskelligheder er vores styrke. Det gælder i det daglige, når vi rykker sammen for at møde en pludselig udfordring – og når vi motionerer mange penge ind i Knæk Cancer-ugen.

Hos os finder du også mange muligheder for at få pulsen i vejret, en sund og lækker kantine og tilbud om hjælp til små skavanker eller større livsstilsændringer. 

Det giver et sundere arbejdsliv, når du møder hjælp og opbakning fra kolleger og ledere i tilfælde af sygdom. I Topdanmark er vi der for dig, fordi vi tager ansvar. For vores medarbejdere og for den verden, vi lever i.

Læs mere om, hvordan vi støtter op om vores medarbejderes sundhed i hverdagen.

 

Vi løfter vores fælles ansvar

Et sundt arbejdsliv handler nemlig også om at arbejde for større formål.

I Topdanmark er det vores opgave at sikre mennesker, deres liv og helbred, deres hjem, virksomheder og ejendele, og at stå klar med hjælp, når der skal bygges op igen. Vi støtter også op om indsamlinger og velgørende formål.

Og vi er bevidste om vores ansvar som verdensborgere i forhold til klima og miljø. Det viser vi både gennem vores engagement i FN’s Global Compact og ved at tilbyde vores kunder attraktive opsparingsprodukter med fokus på ansvarlige investeringer og bæredygtighed.

Læs om vores mange tiltag inden for bæredygtighed.




En modigere arbejdsplads

Som medarbejder i Topdanmark får du hver dag mulighed for at udfolde dig på en modigere arbejdsplads. Vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job.

Du får udrettet mere, når du er på en arbejdsplads, hvor dine forslag kan blive til virkelighed. De modige beslutninger vi traf i går, giver dig et solidt fundament til at gå nye veje i dag.

 

Mod til at satse

I Topdanmark er vi stolte af at have en af verdens stærkeste forsikringsaktier i over 20 år.

Vi tør både satse på det nye, og vi tør holde fast i det, der virker. Vi er med helt fremme inden for machine learning, chatbots og IoT-baserede løsninger, når vi udvikler morgendagens kundeservices i vores store IT-afdeling.

Og vi er også i front, når det gælder vores fokus på personlig kontakt, lige fra vores mange kunderådgivere og skadebehandlere til landets største kørende assurandørkorps. I alle relationer er det afgørende for os at forstå og sikre vores kunder.

Læs mere om innovation i Topdanmark.

 

Vær med til at træffe morgendagens beslutninger

Vi har skabt en modigere arbejdsplads med ledere, der tør give mandat og råderum til medarbejdere, der forstår at gribe chancen og udfolde sig i en kultur, hvor plejer er død.

Her kan du afprøve nye metoder og være med til at træffe hurtigere beslutninger i en flad struktur.

Det gør Topdanmark til en dynamisk, innovativ og anderledes finansiel arbejdsplads, hvor du kan være med til at præstere og optimere, så vi også kan træffe de rigtige valg i morgen.




...med fokus på din trivsel

At vi er motiverede, engagerede og glade - både når vi kommer om morgenen, og når vi går om eftermiddagen – det er vigtigt for os i Topdanmark.

Derfor gennemfører vi en koncernmåling to gange om året, hvor temperaturen tages på trivslen i hele Topdanmark. Derudover holder alle afdelinger trivselssamtaler to gange årligt.

Topdanmark i tal og resultater HR_2023_Trivsel i tal Dk. H2

Den seneste trivselsmåling blev gennemført i november 2023 med en høj svarprocent på 95 og stadig en meget høj gennemsnitlig trivselsscore. Nu starter dialogerne, hvor man arbejder i sit team med de aktiviteter, der skal være med til at sikre og bevare den gode trivsel.

Undersøgelsen viser fortsat, at trivslen i Topdanmark er historisk høj. Forklaringen findes blandt andet i medarbejdernes kommentarer, hvoraf det fremgår, at mange sætter stor pris på, at vi i modsætning til mange andre virksomheder, holder fast i, at vi også fremover skal arbejde fleksibelt.




Er du klar til at tage dit næste move i Topdanmark?

Se vores ledige stillinger eller læs om vores forskellige karriereveje eller uddannelsesmuligheder.

Du kan også læse om ansættelsesprocessen og få vores anbefalinger til at skrive den gode ansøgning.

Kontakt

HR
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os om dine job- og karrieremuligheder i Topdanmark.
telefon 44 74 30 60