- Om Topdanmark
- Investor
- Presse
- Job og karriere
Når arbejdsdagen slutter, behøver det ikke at være slut med at se dine kolleger, for der er masser af gode tilbud til dem, der slet ikke kan undvære hinanden. De fleste af aktiviteterne findes dog kun på hovedkontoret i Ballerup.
Har du lyst til at møde dine kolleger i svedbånd, shorts og gummisko, så er sportsklubben det rette sted for dig. Vi deltager i turneringer, og derudover holder vi selvfølgelig også arrangementer af mere festlig og mindre seriøs karakter. Så uanset om du er udøvende ketsjerspiller, bowler, fisker, golf- eller fodboldspiller, er du velkommen i klubben. Sportsklubben er åben over for alle ideer, så det er kun fantasien, der sætter grænser for dine udfoldelsesmuligheder.
Motionscenteret på hovedkontoret i Ballerup er din mulighed for at afreagere efter en god dags arbejde på skrivebordsstolen. Her kan du få strammet kontornumsen op og forvandle din mave til et vaskebræt. Du kan både dyrke aerobic, spinning og styrketræning i de moderne faciliteter.
Er du interesseret i god kunst fra alle perioder og genrer, så er kunstforeningen en oplagt mulighed for at udforske alverdens kunst. Vores kunstforening arrangerer kunstudstillinger på hovedkontoret i Ballerup og i Århus. Kunstforeningen samarbejder også med andre foreninger og arrangerer ture til museer og udstillinger. Foreningen indkøber også jævnligt kunst, som medarbejderne kan købe eller vinde i lodtrækning under den årlige generalforsamling.
Der bliver prøvesmagt, gurglet og spyttet ud, når vinklubben mødes. Det sker 6-8 gange om året, og her kommer man for at blive klogere på vin og få en hyggelig aften med lidt velanrettet mad og ikke mindst gode vine.
Trænger du til en tur væk fra hverdagens tumult, så har Topdanmark indgået aftaler om udlejning af ferieboliger med forskellige udlejere. Der er boliger til både vinter- og sommerferie og til store såvel som små familier. Vi har ferieboliger i Danmark, men vil du hellere til Sydeuropa, kan du også leje ferieboliger i en række lande.
Danseskoene bliver kridtet, når årets julefrokoster løber af stablen i december. Det er festen alle snakker om både før og efter. I løbet af året afholdes også afdelingsfester, som den enkelte afdeling selv arrangerer. Det er en glimrende anledning til at se sidemanden eller kvinden i en anden sammenhæng og samtidig opleve noget sammen uden for de vante rammer.
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup
Cvr-nr. 78040017
44 68 33 11
Send os en mail