Topdanmark lancerer samarbejde med NGO

Topdanmark lancerer nyt samfundsprogram og nye strategisk non-kommercielle partnerskaber.

Topdanmark lancerer nyt samfundsprogram og nye strategisk non-kommercielle partnerskaber.

Nyt samfundsprogram

Med et mål om at bidrage til at styrke den fysiske og mentale sundhed har Topdanmark lanceret et nyt samfundsprogram, som har fokus på forebyggelse og folkesundhed. 

De seneste år har vi set store udfordringer med særligt unge danskeres mentale sundhed og trivsel. Det ser vi både i vores skadesanmeldelser og i samfundet generelt. 

Derfor retter vi nu vores fokus mod specifikke indsatser og organisationer, der er med til at løse dette problem. På den måde vil vores økonomiske donationer blive knyttet tættere til de udfordringer vi ser i samfundet og de områder vi arbejder med i forretningen.




Nyt partnerskab

Som led i det nye program har Topdanmark indgået et tre-årigt samarbejde med den frivillige forening FitforKids, som gør en stor indsats for udsatte børn og unges trivsel og sundhed.  

Det sker fordi Topdanmark har besluttet at knytte de økonomiske donationer tættere til vores forretningsfokus. Med en viden om, at der i de seneste år er sket en stigning i mentale sundhedsproblemer – både i skadesanmeldelser og i samfundet generelt, vil et nyt samarbejde med FitforKids understøtte Topdanmarks visioner og ambitioner for sundhed og forebyggelse.

Du kan læse mere om Topdanmarks arbejde med sundhed og forebyggelse for vores kunder her.




fakta

FitforKids er en landsdækkende frivillig forening, der tilbyder gratis, forskningsbaseret vægttabsforløb til børn i Danmark mellem 7-15 år og til deres familier.

Som forsikringsselskab er vi en væsentlig aktør inden for forebyggelse og sundhed, og vi har derfor set på, hvordan vi kan bidrage endnu mere til at styrke det samfund, vi er en del af. Her er samarbejdet med FitforKids helt oplagt
Peter Hermann Adm. Direktør



To centrale elementer i samarbejdet

Samarbejdet består af to centrale dele. Alle medarbejdere kan donere et valgfrit beløb, som trækkes via lønnen, og her vil Topdanmark årligt fordoble det samlede beløb, som medarbejderne har doneret. Topdanmark vil desuden donere 100 kroner for hver julegave, der gives til medarbejderne.

Oven i den økonomiske håndsrækning stiller Topdanmark også viden og ekspertise til rådighed for at styrke FitforKids’ fundament.  Det sker ved at Topdanmark og FitforKids nedsætter en fælles arbejdsgruppe hvor Topdanmark skal hjælpe FitforKids med forskellige fokusområder og problemstillinger, hvor Topdanmarks ekspertise kan komme foreningen til gavn. Det kunne for eksempel være marketing- eller kommunikationsopgaver.




FitforKids

  • 40
    lokale hold

  • 3
    bedste vægttabsprogram i EU

  • 1200
    familier

Kontakt

Pernille Fogh Christensen
Senior bæredygtighedskonsulent
telefon 44 74 40 89
Marie Uldall Thomsen
Bæredygtighedskonsulent
mobil 61 16 70 44