Revisionsudvalg

I henhold til § 31 i revisorloven har bestyrelsen i Topdanmark nedsat et fælles revisionsudvalg for de virksomheder i Topdanmark koncernen, som har pligt til at oprette revisionsudvalg.

Som medlemmer af revisionsudvalget har bestyrelsen valgt bestyrelsesmedlemmerne Ricard Wennerklint, Anne Louise Eberhard og Cristina lage. Bestyrelsen har valgt Ricard Wennerklint til formand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalget udgøres alene af medlemmer af Topdanmarks bestyrelsen.

Som det fremgår af hjemmesidens oplysninger om bestyrelsens uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer samt nuværende og tidligere beskæftigelse, besidder alle tre medlemmer af Revisionsudvalget som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder og tillige deres uddannelsesmæssige baggrund, efter bestyrelsens opfattelse de nødvendige regnskabsmæssige kvalifikationer til at varetage revisionsudvalgshvervet.

Det er derfor bestyrelsens klare vurdering, at alle tre medlemmer af revisionsudvalget besidder kvalifikationer og erfaring af relevans for den finansielle sektor, som gør dem i stand til at foretage en selvstændig vurdering af, om Topdanmark koncernens regnskabsaflæggelse, interne kontrol, risikostyring og lovpligtige revision er tilrettelagt og gennemført på en hensigtsmæssig måde set i forhold til dens størrelse og kompleksitet.

Revisionsudvalget holder minimum fem møder om året. Læs her om forretningsorden for revisionsudvalget i Topdanmark.

Medlemmer af udvalget

Chair Ricard Wennerklint
Committee Member Anne Louise Eberhard
Committee Member Cristina Lage