Forebyggelse af arbejdsulykker i landbruget

Næsten hver femte arbejdsulykke sker i landbruget. For at gøre op med denne statistik og hjælpe de skadelidte, tilbyder vi gratis uvildig rådgivning til vores kunder.

Næsten hver femte arbejdsulykke sker i landbruget. For at gøre op med denne statistik og hjælpe de skadelidte, tilbyder vi gratis uvildig rådgivning til vores kunder.

Et mere sikkert arbejdsliv i landbruget

Landbruget er en af de farligste brancher at arbejde i. Det fremgår af de nyeste tal fra Arbejdstilsynet. I 2019 var der 1.023 arbejdsulykker, hvoraf syv var dødsulykker. Det svarer til knap 20 % af alle arbejdsulykker med dødelig udgang i Danmark.

Som det førende forsikringsselskab i landbrugssektoren vil vi bidrage til at gøre arbejdslivet mere sikkert for danske landmænd og nedbringe det høje antal arbejdsulykker. Derfor har vi sammen med SEGES, et fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer, udarbejdet servicekonceptet ’Arbejdsliv’.




Gratis rådgivning med arbejdsskadeforsikring

Med ’Arbejdsliv’ kan kunder med en arbejdsskadeforsikring hos os få gratis uvildig rådgivning af en arbejdsmiljøkonsulent, hvis der er sket en arbejdsulykke, enten for kunden selv eller for medarbejdere. Det gælder også ved mindre arbejdsulykker.

Rådgivningen foregår dér, hvor ulykken er sket, og der lægges en plan for, hvordan man gennem relevante indsatser kan undgå en lignende ulykke i fremtiden. Kunden kan også få hjælp til at håndtere det praktiske i forbindelse med ulykken, fx når Arbejdstilsynet aflægger besøg. 

Overblik: Rådgivning om forebyggelse 2017-2020
 

Antal henvisninger til rådgivning 
 

  • 70 henvisninger i 2020
  • 95 henvisninger i 2019
  • 85 henvisninger i 2018
  • 25 henvisninger i 2017

 




Rådgivning hjælper både landbrugskunder og Topdanmark

Når vi hjælper vores kunder, særligt i landbrugssektoren, med at nedbringe antallet af arbejdsulykker, gør vi en indsats for at bryde med den nuværende negative statistik. Rådgivningen er en integreret del af vores forretningsmodel, da forebyggelse af ulykker hos vores kunder også bidrager til færre forsikringssager og gladere, raskere kunder.

Læs mere om hvordan vi hjælper vores kunder med forebyggelse af skader i CSR-rapport 2020.




Kontakt

CSR
Pernille Fogh Christensen
CSR-ansvarlig
telefon 44 74 40 89