Om Topdanmark

Topdanmark er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og vi er glade for at favne en bred og mangfoldig kundeskare.

Topdanmarks fornemmeste opgave er at hjælpe de mennesker, der viser os tillid ved at lade os varetage deres forsikringer eller pension. Vi arbejder målrettet på, at vores kunder skal føle sig i gode hænder og godt hjulpet, når de har brug for det.

Topdanmark er et aktieselskab og er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.

Danmarks næststørste forsikringsselskab

Vores markedsandel for skadesforsikring er ca. 17 %, og vi forsikrer både private, erhvervs- og landbrugskunder.

  • Antal private husstande: ca. 500.000
  • Antal erhvervsvirksomheder og landbrug: ca. 100.000
  • Årligt behandler vi omtrent 300.000 skader

Topdanmark Livsforsikring

Topdanmark Livsforsikring er det sjettestørste livsforsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 8 %. Vi har både privat- og erhvervskunder inden for livsforsikring og pension.

  • Antal privattegnede kunder: ca. 50.000
  • Antal kunder omfattet af en firmaordning: ca. 80.000

Attraktive og tidssvarende produkter

Vi synes, at det er en spændende udfordring at levere attraktive og tidssvarende produkter til nutidens forbrugere – hvad enten det er til forsikrings- eller pensionskunden. Vi bestræber os hele tiden på at være en kompetent medspiller i et levende og dynamisk marked, bl.a. ved at udvikle nye digitale kommunikationsformer og selvbetjeningsløsninger, der lever op til kundernes forventninger.

Ansvarlig forretning

Vores kerneforretning er i sin natur samfundsgavnlig, da vores produkter og rådgivning giver vores kunder økonomisk og social sikkerhed, når en skade er sket, eller når arbejdslivet slutter.

Topdanmark yder også en aktiv indsats for at forebygge og begrænse skader. Vi ser det som en samfundsansvarlig handling at drive en sund forretning, da det gavner både kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, aktionærer og det omgivende samfund.

Læs mere om Topdanmarks CSR-indsatser

En arbejdsplads med trivsel

Topdanmark har ca. 2.600 medarbejdere fordelt over hele landet, og det er vigtigt for os at være en attraktiv arbejdsplads med et fagligt stimulerende miljø og sund trivsel. Vi arbejder hele tiden på at styrke arbejdsglæden for vores medarbejdere og har bl.a. sund kantineordning, gratis frugt, kunst-, vin- og foredragsforeninger, mulighed for fleksible arbejdstider, sundhedsordning og sportsklubber.

Vi måler jævnligt på trivslen blandt alle medarbejdere. Resultaterne er gode og vidner om, at vores medarbejdere er glade for deres arbejdsliv.

Læs mere om job og karriere i Topdanmark

Vores historie

Topdanmarks historie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet

Læs hele historien

Investor Relations
Få mere at vide om at investere i Topdanmark
 

Gå til Investor Relations