Jens Jakob Andersen, Privatassurandør

Jens Jakob Andersen

Privatassurandør
Ansat som assurandør i Topdanmark siden 2005

Ikke to ens dage
Min hverdag er fleksibel og afvekslende, og det kan jeg rigtig godt lide. Der er hverken to dage eller to kunder, der er ens, og det gør, at hver dag byder på nye udfordringer. Som assurandør skaber man sit eget job, og det kræver, at man kan strukturere sin tid. Det er vigtigt at være i stand til at kigge to uger frem for at få struktur i sin hverdag.

Kundekontakten er vigtig
Assurandøren spiller en væsentlig rolle i mødet med kunderne, og man skal kunne tale med alle. Kemien med kunden er vigtig, for som assurandør sælger man lidt af sig selv, hver gang man er ude hos kunder. Man skal matche kunden, det vil sige, at man altid skal kunne tale med kunderne ud fra deres situation. Hvis jeg har kemi med en kunde fra starten, er det lettere at lave aftaler med kunden, tale med kunden og løse kundens problemer. Samtidig er det selvfølgelig essentielt, at man er fagligt kompetent og fagligt godt klædt på, for man skal kunne stå inde for det, man siger og holde, hvad man lover over for kunden.

Gode kolleger
Som assurandør skal man kunne lide at have et meget individuelt og konkurrencepræget job, hvor man bliver målt på sine resultater, og det kan jeg. Men samtidig betyder det kollegiale sammenhold meget for mig. Efter et stykke tid i Topdanmark har jeg fået et godt netværk, og det er vigtigt. Især assurandørbasen i Odense, som jeg er tilknyttet, betyder meget på grund af det gode samspil med kollegerne og de andre assurandører. Her er humøret altid godt, og vi vil altid gerne hjælpe hinanden.