Mindre brug-og-smid-væk

Presset på verdens ressourcer gennem vores køb af forbrugsvarer er en udfordring for miljøet. Der er et stort behov for, at vi reducerer vores fodaftryk på naturen, blandt andet gennem mere genbrug og mindre forbrug.

Presset på verdens ressourcer gennem vores køb af forbrugsvarer er en udfordring for miljøet. Der er et stort behov for, at vi reducerer vores fodaftryk på naturen, blandt andet gennem mere genbrug og mindre forbrug.

Bedre håndtering af skader

Topdanmark opgør mange skader årligt på blandt andet biler, bygninger, møbler og IT-udstyr, hvor vi enten udbetaler et engangsbeløb til køb af en ny genstand eller betaler for reparation. Her vil vi altid hellere reparere en skade end udbetale en kontanterstatning til en ny genstand. Det er der flere grunde til.
 
Gennem reparation og genbrug kan vi belaste miljøet mindre i vores håndtering af en skade.
Vi forsøger for eksempel altid at reparere bilruder og kofangere efter en skade. Det samme gælder computere, telefoner og tablets. Det gør vi fordi, det er bedre for naturen at vi sparer på ressourcerne ved at reparere, end det er at erstattet et produkt med et nyt. Det er også billigere at reparere en genstand end at skulle udbetale en kontanterstatning.

 




fakta

I 2023 blev 63 % af skadet IT-udstyr repareret i stedet for kontanterstattet.

Det er dog ikke altid, at kunden ønsker at få repareret for eksempel sin telefon, da man dermed skal undvære sin enhed i nogle dage. Derfor vælger nogle kunder kontanterstatningen fremfor reparation. Vi arbejder derfor på at tilbyde en hurtig og nem løsning for kunderne, så de ønsker at vælge reparation frem for kontanterstatning.




I vores arbejde med mindre brug-og-smid-væk kultur, arbejder vi med udgangspunkt i Verdensmål 12.5 Inden 2030 skal affaldsgenerering væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

Læs mere om vores målsætninger of resultater for reparationer og genanvendelse i vores seneste Sustainability Report 2023.




Kontakt

Pernille Fogh Christensen
Senior bæredygtighedskonsulent
telefon 44 74 40 89
Marie Uldall Thomsen
Bæredygtighedskonsulent
mobil 61 16 70 44