Sundhed i hverdagen

I Topdanmark støtter vi op om vores medarbejderes sundhed. Vi mener, at det bidrager til at skabe trivsel og arbejdsglæde for den enkelte, og samtidig giver det grobund for at levere den bedste service over for vores kunder.

Mange sunde tilbud til medarbejderne

Med vores sundhedspolitik ønsker vi at skabe en sund ramme på arbejdspladsen. I praksis betyder det, at medarbejderne tilbydes en række initiativer, som kan benyttes efter ønske og behov. Det gælder blandt andet tilbud om cykelaktiviteter, massageordning, sund mad i kantinen og løbende sundhedstjek.




Målsætning angående sygefravær

Vi holder øje med vores medarbejderes sygefravær, da vi også anser det som et tegn på, hvordan den fysiske og psykiske trivsel er blandt vores medarbejdere. Vores målsætning er, at sygefraværet skal ligge lavere end Finanssektorens Arbejdsgiverforenings opgørelse for hele forsikringsbranchen.

 




I perioden 2015 til 2019 har vi haft en sygefraværsprocent, som enten har ligget lidt over eller lidt under brancheniveauet. Overordnet set er det tilfredsstillende, men vi er opmærksomme på sygefraværsprocenten. Vi ønsker fortsat at komme ned under brancheniveau.

Forebyggelse af stress

Antallet af personer, som bliver sygemeldt på grund af stress, er generelt stigende i det danske samfund. Vi ser også tendensen blandt vores egne medarbejdere. Derfor har vi en række indsatser, som både skal forebygge begyndende stress og tage hånd om de medarbejdere, som er ramt af stress.

 

Som led i forebyggelse af stress og andre sygdomme får alle Topdanmarks medarbejdere hvert andet år tilbud om et sundhedstjek i arbejdstiden. Det har fokus på mental, social og fysisk sundhed, både i og udenfor arbejdspladsen. Alle medarbejdere kan desuden få anonym stressrådgivning fra erfarne psykologer. Ved alvorlig og længerevarende stress kan vi tilbyde et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb som del af medarbejderens sundhedsforsikring.




Tilbud om individuelt sundhedsforløb

Siden 2016 er medarbejdere med risiko for at få livsstilssygdomme blevet tilbudt et individuelt sundhedsforløb, My Health. Hvert forløb varer typisk 3-4 måneder. Forløbene har vist sig at give gode resultater inden for langvarige og bæredygtige livsstilsforandringer.




Kontakt

CSR
Pernille Fogh Christensen
CSR-ansvarlig
telefon 44 74 40 89